[Facebook:like] Hvad er TOEFL-testen?
TOEFL står for Test of English as a Foreign Language. Testen skal vurdere din evne til at tale og forstå engelsk og er som regel et adgangskrav for at blive optaget på engelsktalende universiteter eller studieretninger. Over 9.000 universiteter benytter TOEFL testresultater.
Flere internationale virksomheder og institutioner efterspørger også denne test ved ansættelse. Eksempelvis bruger udlændingemyndighederne TOEFL tests til at udstede opholds- og arbejdstilladelser i engelsktalende lande. TOEFL tests benyttes også af enkeltpersoner med henblik på at måle fremskridt - oftest i forbindelse med et engelskkursus.
TOEFL-test er et registreret varemærke af Educational Testing Service (ETS) og administreres på verdensplan i over 130 lande. TOEFL er blevet brugt som adgangskrav i mere end 50 år og er blevet taget af mere end 27 millioner studerende og erhvervsaktive.
Der findes to forskellige udgaver af TOEFL-testen: En papirbaseret test (PBT), og en online test (iBT). Både online og papirtesten tager udgangspunkt i 4 kategorier: lytte, læse, tale og skrive.
TOEFL-testen trin for trin
1. Læse (50-70 minutter)
I læsedelen skal du læse 3-4 tekstpassager, som er uddrag af bøger på akademisk niveau. Efterfølgende skal du svare på 10 spørgsmål pr. passage.
2. Lytte (40-60 minutter)
Lyttedelen består af 4 akademiske forelæsninger og 2-3 samtaler. Du skal besvare 6 spørgsmål pr. forelæsning og 5 spørgsmål pr. samtale.
3. Tale (17 minutter)
Talesektionen består af 2 dele. Den første del hedder "Independent Speaking Tasks", og her skal du bruge egen fantasi og idéer ved besvarelse.
Den andel del hedder "Integrated Speaking Tasks" og her skal du bruge de sproglige kundskaber i samspil med hinanden.
4. Skrive (50 minutter)
Skriveopgaven består også af 2 dele. I "Integrated Writing Task" delen, skal du læse en tekst og høre en forelæsning på akademisk niveau. I forbindelse med dette skal du skrive et referat med hovedpointerne i teksten og forelæsningen. I "Independent Task" delen, skal du skrive et essay på baggrund at et specifikt emne.
Forberedelse til TOEFL-testen
Der er et hav af værktøjer tilgængeligt, hvis du vil øve dig inden TOEFL testen. På nedenstående links kan du finde forskellige øvelsestest, som kan hjælpe dig i din forberedelsesproces.
Gratis eksempler på TOEFL-testen
testden.com øvelsestest - http://goo.gl/qLCzbN
etsglobal.org øvelsestest - http://goo.gl/1ssAvf