Kursusbeskrivelse
Diplomuddannelsen i ledelse
Har du ambitioner om at blive leder eller er du det allerede og har brug for at blive klædt bedre på til rollen? Med en Diplomuddannelse i ledelse får du en lang række konkrete redskaber der gør dig i stand til at håndtere hverdagens udfordringer som leder.
Dit udbytte
Under uddannelsen vil du blive udstyret med bred pallette af værdifulde redskaber:
- Analyseredskaber til at forstå din og andres organisation
- Redskaber til at arbejde aktivt med din egen lederrolle
- Evnen til at reflektere over og anvende elementer, der indgår i ledelsesprocessen fra et overordnet, strategisk niveau til et operativt niveau
- Konkrete værktøjer til at håndtere tunge beslutninger og svære udfordringer
- Få et fagligt netværk af engagerede sparringspartnere
Uddannelsens opbygning
Diplomuddannelsen i Ledelse er opbygget i moduler, hvor hvert modul udgør en afgrænset enhed, der kan studeres selvstændigt. For at gennemføre en hel diplomuddannelse skal du gennemføre 6 moduler (60 ECTS-point), som svarer til et 1-årigt fuldtidsstudie. De fleste tager dog uddannelsen på deltid over flere år.
Du kan tilmelde dig modulerne i vilkårlig rækkefølge, og du tilmelder dig ét modul ad gangen og ikke hele uddannelsen. De anbefaler dog, at du begynder med de obligatoriske moduler da de danner grundlag for det videre forløb.
Studiedage
På Diplomuddannelsen i Ledelse vil der på flere af modulerne være studiedage, hvor du individuelt og/eller i samarbejde med andre studerende på holdet studerer og arbejder med opgaver i forhold til din egen ledelsespraksis. Dagene fastlægges på forhånd, så du og dine medstuderende har mulighed for at reservere datoerne på forhånd.
Lederuddannelse - tæt på din arbejdsplads/bopæl
Tag uddannelsen hos Professionshøjskolen Absalon i Holbæk, Næstved, Roskilde eller Slagelse. Det er muligt efter aftale med underviseren, at følge undervisning på en anden lokation enkelte dage.
Adgangskrav
Diplomuddannelsen i ledelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse målrettet ledere og personer med interesse i ledels.
Video
Prøver
- Du er ved optagelsen på et modul automatisk tilmeldt prøve/eksamen
- Prøve-/eksamensform og krav er nærmere beskrevet i modulbeskrivelsen for det pågældende modul. Herunder, at den skriftlige opgave eller dit oplæg til mundtlig prøve/eksamen afleveres senest på det tidspunkt, som er fastsat for det enkelte modul.
- Opgaven skal afleveres elektronisk i WISEflow som én samlet opgave i pdf-format efter de retningslinjer, der er angivet for det enkelte modul.
- Du vil modtage yderligere information i forbindelse med studiestart.
Adgangskrav
- En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, kan du søge om at blive realkompetencevurderet.
Om Professionshøjskolen Absalon
Professionshøjskolen Absalon er en af Danmarks seks professionshøjskoler. Absalon uddanner fremtidens lærere, pædagoger, sygeplejersker, ingeniører, socialrådgivere og mange flere. I Region Sjælland udbyder Absalon de fleste af regionens mellemlange videregående uddannelser - også kaldet professionsbacheloruddannelser. Deres uddannelser er tæt forbundet...